Tak for endnu en succesfuld omgang Lørdag i Hallen

Lørdag aften d. 22. februar 2014 blev til vores store glæde igen en stor succes. Vi nåede lige omkring de 400 børn og der var god stemning hele aftenen.  Den evigt populære Rallybil, som tidligere har båret succes i Lørdag i Hallen, var igen på besøg og blev igen et stort trækplaster.

Vi er meget taknemmelige for alle de mange frivillige hjælpere og deres uvurderlige indsats. Uden jer kunne vi ikke lave disse arrangementer og derfor vil vi gerne sige jer alle en stor tak!

Børnene og hjælperne hyggede sig gevaldigt og det var en dejlig oplevelse på en ellers mørk februar aften som man fornemmede var med til at give god energi til alle.